Skal jeg portrættere dig?
Når du bestiller et portræt til at hylde dig selv, går vi ud over blot at male et billede af dit ydre. Vi dykker ned i essensen af selvkærlighed og fejring af dine unika, både indeni og udenpå.
Hvert maleri er skabt med omhu og dyb forståelse af den skønhed, der unikt findes i os alle.
Jeg forsøger ikke kun at fange dine træk, men også din personlighed, din styrke og din sjæl.
Jeg bestræber mig altid på at skabe en tryg atmosfære under hele processen, hvor du føler dig set og anerkendt. Jeg opfordrer dig i øvrigt til at betragte dig selv med fornyet nysgerrighed se skønheden det, der gør dig unik. Uanset hvilken form, størrelse, udseende eller baggrund du har, er du smuk, og det er det, jeg ønsker at forevige i billedkunsten. Sammen skaber vi ikke blot et maleri, men et øjebliksbillede, der er værd at huske.
Når du bestiller et portræt, vil vi starte med en kort samtale om dine præferencer. Vi vil diskutere den ønskede stil, farver og eventuelle specielle elementer eller baggrunde, du ønsker inkluderet i maleriet.
Herefter vil vi arrangere enten en fotosession for at klargøre billedreferencer til maleprocessen eller bruge eksisterende billeder, som du måtte have. Uanset ønsker, vil referencebilleder, om du portrætteres beklædt eller afklædt, blive slettet fra mine enheder, når maleriet er færdigt - og ingen andre end jeg selv har adgang til referencebilleder i processen.
Når vi har samlet alle nødvendige oplysninger, vil jeg skitsere værket, som du vil få mulighed for at se og komme med eventuelle tilrettelser til. Derefter begynder jeg selve maleprocessen, hvor du vil have en yderligere mulighed for at komme med tilrettelser i begyndelsen af opmalingen.
Priserne for bestillingsarbejderne afhænger af størrelse og medium, så når du kender det, vil du få den endelige pris, før arbejdet påbegyndes. Mit mål er at sikre, at du er fuldt tilfreds med det endelige resultat, og du vil have mulighed for at se det færdige værk før overlevering.
-
Venteliste?
Der er i øjeblikket en ventetid på 4 uger. Dog kan du sagtens bestille dit portræt og reservere din plads.
-
Pris?
Prisen på personlige portrætter (eller andre bestillingsværker) varierer, men ved første samtale vil jeg give et endeligt bud. Priser fra 2.500,-
-
Tid?
Det tager tid at lave god kunst - forvent derfor, at der skal tillægges 2 uger oven i ventelisten, da malingen skal tørre og værket forsendes.
Personligt portræt - depositum
Spørgsmål før du skriver dig op?
Helt i orden.
Send mig dine tanker, ønsker eller spørgsmål herunder. Det er ikke hver dag, man køber et personligt portræt hos en billedkunstner, og derfor er alle tanker velkomne, før vi går i gang.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Contact form
Så hvad nu, hvis verden faktisk sover - ville jeg gøre det samme eller mere eller mindre? Ville jeg stadig jagte eller bare elske vildt under stjernerne med mig selv eller måske en anden vågen? Ville jeg fortsat løbe i frygt eller endelig slippe tøjlerne og være fri?